Lørdag blev anden runde af Cross Nationals afviklet i Roskilde. Løbet blev afviklet som en stafet over 18 x 1000 m, hvor deltagerne på de enkelte klubhold deler turene mellem sig.
Odense vandt stafetten med tiden 56.14 min. - mens Skives samlede tid blev 56.40 min.
Sebastian blev bedste individuelle SAM-løber, og sluttede på en fornem 3. plads i U20 klassen med samlet tid 12.12 min. for de fire tællende ture. Jeppe Risvig blev nr. 9 med 12.28 min., og Rasmus Rose Hansen nr. 13 med 12.42 min.