Ved lørdagens første runde i vintercuppen viste Sebastian, at formen er opadgående.
Odenses Jonas Gertsen, og Sebastian Stensvig fulgtes ad det meste af vejen i front af juniorfeltet, og det var først i spurten afgørelsen faldt, hvor Jonas altså trak det længste strå og sejrede i 23.12 min mod Sebastians 23.16 min.
Lidt længere tilbage løb Jeppe Risvig stærkt, og kom ind på en flot 11. plads i 24.02 min, mens Rasmus Rose-Hansen sluttede som nummer 25 i tiden 25.49 min.
I den samlede holdkonkurrence sluttede Skive på en samlet 3. plads.