Reportage fra lørdagens kvalifikation

Atletik:

Reportage fra lørdagens kvalifikation - der var rigtig mange flotte resultater og alle kæmpede bravt på holdene - så først og fremmest stort cadeau til alle aktive der har bidraget med indsats, kamp og gejst.

De lokale atletikklubber Skive AM, Stoholm IF og Rødding AK fik lørdag frugtbart udbytte af et godt samarbejde på tværs af klubberne, da de fik to ud af fire hold kvalificeret til DM Hold for ungdom og junior i september måned. Klubberne fra Jylland og Fyn mødtes i en indledende runde på Skovdalen Stadion i Aalborg og de tre bedst kvalificerede i hver aldersgruppe ville få adgangsbilletten til DM finalen senere på året.

Drenge 12-15 år
En stærk årgang af drenge var på forhånd spået gode chancer for at komme videre, selvom der var afbud fra en skadet Ala Mikkelsen på sprinten. Drengene indfriede forventningerne med en stærk hold indsats.

Hele 4 sejre disciplinsejre blev det til og 8 personlige rekorder. Laurits Holm Olesen viste stor styrke da han tog sejren i både højdespring og længdespring med store personlige forbedringer. I højde forbedrede han sin personlige rekord med 23 cm fra 1.50 m til 1.73 m - et resultat som placerer ham som nr. 1 på den danske årsrangliste. I længde lagde han over en halv meter til sin personlige rekord, så den nu lyder på 5.88 m.

Niclas Juel Bennedsgaard er ved at fint styr over spyddet og kunne med ny personlig rekord på 38.87 m hjemtage sejren. Endelig blev det også til sejr til Jeppe Risvig på 800 m i tiden 2.13.20 min.

Jeppe Espersen fightede sig til nye personlige rekorder på både 100 m og 300 m, ligesom August Winter kunne lægge 20 cm til sin personlige rekord i stangspring. En flot holdkamp af drengene.

Piger 12-15 år
De yngste piger blev kort inden start ramt af uheld, da Katrine Risvig blev skadet under opvarmningen til hækken. Med kort tid til start lykkedes det ikke at finde en substitut og der betød at holdet startede med nul point i hækken. Dette viste sig at få afgørende betydning for holdets videre kvalifikation, hvor de slutteligt manglede 449 point.

Holdet kunne dog glæde sig over undervejs at opnå dagens højeste score på 984 point, når resultatet omdannes til point. Katrine Fjerbæk Olsen satte ny personlig rekord i hammer med 46.08 m og topper årets rangliste.

Samme Katrine vandt også højdespring med 1.56 m. En lidt usædvanlig sammensætning af øvelser, men det fungerer altså rigtig fint for Katrine.

Juniorpiger 16-19 år
På forhånd var der store forventninger til dette hold, hvor mange af deltagerne i sidste weekend var med til at sikre sejren 1. division.

Stoholms stærke kaster Vicki Dahl sikrede holdet dagens eneste sejr i kuglestød med 11.02 m. Desuden blev til det en 2. plads i hammerkast, hvor hun kastede med 4 kg hammeren for første gang. Med 50.22 m kastede hun sig ind som nr. 4 på årets danske seniorrangliste foran Skive AMs Nina Skov, som i Aalborg sluttede på 3. pladsen 46.63 m, tæt på pr.

Sejren gik såmænd til Vickis storesøster, Sofie, som i år er skiftet til Århus 1900.
Skives Amalie Brammer Kristiansen sikrede holdet dagens højeste pointtal med 890 point for sin nye personlige rekord på 100 m i tiden 12.72 sek, som rakte til 2. pladsen.

Rødding havde Lise Pedersen med på holdet i højde, og hun kvitterede med en flot personlig rekord, så den nu lyder på 1.50 m.

Junior 16-19 år drenge
På grund af afbud var det ikke muligt at stille med et fuldt hold, så dagen handlede mere om at lave gode personlige præstationer og se hvor langt det rakte.

Hans Barett fra Stoholm sikrede holdet to sejre i hhv. kuglestød og diskoskast. Bjarke Meyer Pedersen satte to flotte personlige rekorder i hhv spydkast med 40.60 m og trespring 11.56 m.

Gå til forsiden: www.skive-her.dk

Oprettet af: Redaktør mail@skive-her.dk


Se andre nyheder
Annonce:
Annonce på Skive-Her, god online markedsføring
Tip redaktionen med nyheder, navnenyt, arrangementer mv.: redaktion@skive-her.dk